Skær kyllingefileterne i strimler. Fordel kyllingen på spyd, pensl med olien og drys med timian. Krydr spydene med salt og peber.
Del broccolien i buketter og damp den under låg i ca. 3 minutter. Kasser kogevandet, hæld koldt vand over broccolien og afdryp. Skær tomaterne i både, snit forårsløg og hak krydderurterne.
Rør cremefraiche med mayonnaise og sennep og smag til med salt og peber. Vend broccoli med ris, tomater, forårsløg, krydderurter og dressing.
Grill kyllingespyddene i ca. 3 minutter på hver side. Server med broccolisalat.
Tip
I stedet for kogte ris kan salaten tilberedes med fx kogt pasta, kerner, bulgur eller cous cous.
Opskrifter og styling: Lone Kjær
Foto: Henrik Freek
