Kylling med agurkesalsa og dampet spidskål

Til opskriftsoversigt

45 min
4 personer

Nyfortolkning af kylling med agurkesalat! Den fintsmagende, dampede spidskål smager skønt til

Ingredienser: 

1 lille kylling, ca. 1200 g
Salt og peber

Agurkesalsa
1 agurk
1 bundt radiser
1 bundt forårsløg
Saft af 1 citron
1½ spsk olivenolie
1 potte kørvel eller 1 bundt dild
Salt og peber 

Tilbehør
1 spidskål, ca. 600 g, 1 kg skurede kartofler

Tilberedningsmetode: 

Tænd ovnen til 200 grader (180 grader varmluft).

Skær kyllingen ud i 8 stykker, brug evt. en god køkkensaks. Læg kyllingestykkerne med skindsiden opad i en bradepande med bagepapir. Krydr med salt og peber og steg kyllingen i ovnen i 30 min. Lav tilbehøret imens:

Agurkesalsa
Skær agurken i meget små terninger. Skær radiser og forårsløg i tynde skiver.

Bland agurk, radiser og forårsløg med citronsaft, olie og grofthakket kørvel eller dild. Smag til med salt og peber.

Skær spidskålen i 1 cm tykke strimler. Kom kålen i en gryde med lidt vand i bunden og drys med salt og peber. Damp spidskålen under låg, til den er mør men stadig med lidt bid og tilsæt evt. ekstra vand, hvis den er ved at koge tør.

Kog kartoflerne.

Anret spidskålen på et fad, læg kyllingestykkerne ovenpå og server med kartofler og agurkesalsa.

Energi pr. person:
2200 kJ (520 kcal)
Protein: 28 %
Kulhydrat: 43 %
Fedt: 29 % (17 g)
Grønsager pr. person: 300 g

Opskrift og styling: Christine Bille Nielsen, Foto Henrik Freek

 

Tilføj kommentar