Fyldt kylling fra Burma

Til opskriftsoversigt

+60 min
4 personer

Koriander, mynte, ingefær, spidskommen, hvidløg og soja – der er skuet op for smagen i denne ovnstegte kylling, der dufter og smager af fjerne, eksotiske himmelstrøg.

Ingredienser: 

1 hel kylling
2 gulerødder
½ bundt koriander
½ bundt mynte
2 små løg
½ lime
½ dl sojasauce
½ dl friskpresset appelsinjuice
1 spsk revet ingefær
1 spsk revet hvidløg
Salt og peber
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 tsk salt
1 tsk chilipulver

Pynt
2 tomater i både og en håndfuld frisk koriander.

Tilberedningsmetode: 

Tilberedningsmetode
Rens kyllingen og prik den nogle gange med en gaffel. Kog gulerøddernelet og skær dem skiver. Skyl og hak koriander og mynte og vend dem med løg skåret i både, gulerødder og limesaft. Fyld kyllingen med blandingen og læg den i et fad. Rør en marinade af soja, appelsinjuice, ingefær, hvidløg og krydderier og hæld den over kyllingen, som skal trække 1 time i køleskabet.

Put kyllingen i en stegepose, klip hul i toppen af posen og steg den på midterste rille ved 200 grader i 1 time. Tagfyldet ud og skær kyllingen i 8 pæne stykker. Anret på et fad med risog pynt med frisk tomat og hele korianderblade.

Opskriften er fra "Mit pakistanske køkken" af Rushy Rashid

Tilføj kommentar