Fræk fennikel

» Til opskriftsoversigt

30 min
Gem som favorit

En funky salat til dig, der er med på det nyeste - den mætter, smager godt og gør dig sundere – især fin til fisk!

Ingredienser: 

75 g quinoa, bulgur eller cous-cous  
100 gram shii-take svampe eller champignon
1 fennikel
1 bdt. frisk estragon
100 gram bælgede ærter
4 spsk. jomfruolivenolie
4 spsk. æbleeddike
Groft salt og peber

Tilberedningsmetode: 

Skyl quinoaen grundigt i rindende koldt vand i et par minutter, ellers får den en  "sæbeagtig" smag. Kom den i en gryde med letsaltet koldt vand, og kog i 6-8 minutter. Lad quinoaen trække i 5 minutter, og hæld den i en sigte til afdrypning.

Børs svampene rene og skær dem i skiver. Rist svampene gyldne i lidt olie på panden. Halver fenniklen, fjern stokken, og snit den superfint – gerne på et mandolinjern. Hak estragonen fint. Pisk olivenolie og æbleeddike sammen, og vend med estragon. Vend alle ingredienserne i dressingen og smag til med salt og peber. Server straks.

Tip
Brug kogt majs i stedet for bælgærter.

Opskrift: Venligst udlånt fra bogen "Bitz din sundhed".
Fotostyling: Lone Kjær, foto Henrik Freek

Få mere ud af Sæson

Få opskrifter og nyheder!

Tilmeld dig og følg med i sæsons univers af nyheder om frugt og grønt og modtag lækre, sæsonaktuelle opskrifter hver uge.

Felter markeret med * skal udfyldes.

Tilmeld på:

Tilføj kommentar