Kernehus og skræl fjernes, og æblerne skæres i mindre stykker. Vend æblestykkerne med most, cider, vanille og honning og lad dem trække i 10-15 minutter.
Kagedej
Hasselnødder hakkes fint og røres sammen smør og sukker til en blød og cremet masse. Tilsæt æg, hvider og til sidst mel.
Kom dejen i en springform på 26 cm foret med bagepapir. (vigtigt at det ikke er 22, 23 og 24 cm).
Lad æblerne dryppe af og fordel dem på toppen af dejen. Husk at gemme æblelagen.
Kagen bages i ovnen 50-60 minutter ved 180 grader. Hvis den hurtigt bliver mørk på toppen, dækkes den med folie og bages færdig.
Æblelagen koges ind til en tyk sirup, som hældes over kagen, når den er let afkølet.
Server æblekagen med let pisket fløde.
Kagen kan med stor fordel bages dagen før, den skal spise, da den kan virke ufærdig og blød i midten, lige når du tager den ud af ovnen. Når kagen køler af, og æblerne får lov til at sætte sig, vil pektinen i æblerne få kagen til at stivne, så den bliver skærefast.
Opskriften er fra "New Scandinavian Cooking", et internationalt TV mad- og rejseprogram ved Claus Meyer.

Sæsonens highlights
Find opskrifter og få mere viden om: