Æbleflæsk

Tilbage til oversigt

30 min
4 personer

En elsket ret af de fleste. Server æbleflæsk som en del af en klassisk julefrokost eller en råkold efterårsaften.

Ingredienser: 

¾ kg stegeflæsk i skiver
2 løg i både
¾ kg udkernede æbler i både, fx. Cox Orange eller Belle de Boskoop
1- 2 tsk sukker, gerne rørsukker
Salt og peber
3-4 kviste friske timian

Tilbehør
4 tykke skiver rugbrød

Tilberedningsmetode: 

Steg flæsket gyldent i en tør pande og steg det 6-7 minutter på hver side.

Tag flæsket op og hæld fedtet af panden.

Steg løg og æbler gyldne og møre i et par spsk af fedtet fra flæsket, krydr med sukker, salt, peber samt frisk timian.

Server det stegte flæsk med løg og æbler samt groft rugbrød.

Tip
Flæsket kan også steges på ovnristen i ovnen med halve eller kvarte stykker æble og løg i bradepanden nedenunder.

Energi pr. person
660 Kcal 
Fedt 32%
Protein 25%

Kulhydrat 43%

Opskrift: udviklet af Vibeke Lehn
Foto: Henrik Freek

Sæsonens highlights

Find opskrifter og få mere viden om:

Tilføj kommentar