Sæson
Januar - decemberOpbevaring
Opbevar persillen i køleskab i en pose med det vand ved, som du har skyllet persillen i. Den afskårne persille har bedst af at blive skyllet en gang om dagen.
Tips til tilberedning
Brug persille som drys ud over maden.
Hak et stort bundt persille, og bland det med kogte kartofl er i skiver, smuldret feta og soltørrede tomater.
Lav en mild persille pesto med persille, hasselnødder, olie, en mild hård ost, salt og peber.
Læg masser af persille under skindet på kyllingelårene.
Kan man gemme retter med persille (og andre krydderurter)?
Det er vigtigt at skylle krydderurter grundigt inden de skal bruges i maden. Alligevel kan der nemt være jordbakterier tilbage på dem. Det er kun et problem, hvis maden skal gemmes. I uheldige tilfælde, kan der nemlig dannes giftstoffer i maden.
Det kan du undgå ved at:
kun drysse krydderurter over retten ved servering, så krydderurterne kun kommer på den portion som spises.
at kassere rester af retter f.eks. persillesauce, hvor persillen kun kort har været i.
Hvis persillen eller andre krydderurter bliver kogt, bagt eller stegt med under hele rettens tilberedningstid, kan du godt gemme retten. Men husk altid at køle retten hurtig ned og straks komme den i køleskabet.
