Tips til tilberedning
Løgene mister deres skarpe smag ved opvarmning, men de må aldrig blive brankede, det gør dem bitre og uspiselige.
Brug løg i tynde både i wokretter, salater og sammenkogte retter.
Bag hele pillede løg i ovnen sammen med stegen.
Stegte løg med æbler og timian er godt tilbehør til kødretter.
Stegte, bløde løg steges ved lav varme i lang tid.
Gnid hænderne med citronsaft for at fjerne lugten af løg.
Mildere løg til salaten
Læg løgringe eller hakkede løg i kold vand i 15 minutter. Voila, så nemt bliver de mildere.
Koldmarinering af løg
Du får lækre bløde løg ved at skære dem i tynde skiver, lægge dem i et dørslag og drysse med salt. Kram dem, så de falder sammen og lad dem trække en halv time. Skyl løgene fri for salt, kram dem tørre i køkkenrulle og du har de dejligste bløde, milde løg til salaten.
Opbevaring af løg
Læg de friske løg i en plastikpose i køleskabet. Opbevar tørrede løg tørt og køligt væk fra andre madvarer, da de kan afgive smag.