Vi skal spise – lige om lidt

Familiens fastfood skal både bringe smilet frem og mætte. Traditionel fastfood består nemt af alt for meget salt, sødt, fedt og blødt - men sprødere, sundere og sjovere udgaver kan laves i en ruf med et godt basislager i fryseren og køkkenskabet.

Gode ideer til hurtig mad

  • Rugbrødsmadder, vi selv smører, er måske den allerhurtigste løsning. Server et flot fad med gnavegrønt som tilbehør.
  • Rester fra dagen før kan blive festmad i dag. En lille rest suppe kan blive til shots serveret med et drys grissinier. Eller til sauce til kartofler eller pasta med et drys ost og en frisknsittet salat af grøntsagsskuffens frugt og grøntsager.
  • Rester af bøf eller kylling kan skæres i strimler og vendes med chilisauce og friske grønsager i en wok.
  • Ris, bulgur eller kartofler kan ristes med lidt hvidløg, peberfrugt, løg, squash og et drys persille.
  • Lav buffet af gode madrester sammen med et par gode salater.


Forberedelse kan betale sig

  • Skræl og skær forskellige slags rodfrugter og opbevar dem i vand. Skift vandet; så kan de holde sig i flere dage.
  • Snit kål og salat i store mængder og gem i køleskabet i en lufttæt beholder eller i en frysepose i et par dage. Læg evt. et stykke fugtigt køkkenrulle ved, så tørrer det ikke ud.
  • Frys friske krydderuret, efter at de er skyllede. Det er ikke nødvendigt at hakke dem, for de kan smuldres direkte i retten.
  • Tilbered og frys store portioner af en enkel tomatsauce, som kan bruges til pizza, lasagne, suppe eller pasta.


Et par hurtige opskrifter
Bulgur med grøntsager og tomatchutney
Hvidkål med ingefær og soya

http://www.saesonforgodsmag.dk/sites/default/files/background/baggrunde_blaabaer.jpg